Styrket integrationsfaglighed i det sociale arbejde

I dette modul bliver du præsenteret for begrebet integrationsfaglighed. I sager, der vedrører børn, unge og familier med ikke-vestlig baggrund, kan der opstå tvivl og usikkerhed om, hvad der er på spil i familien. Det kan føre til, at du som børn- og ungerådgiver overser eller misforstår vigtige forhold og iværksætter indsatser, der ikke matcher barnets og familiens reelle behov. Formålet med modulet er derfor at inspirere dig til en integrationsfaglig tilgang i mødet med familier med ikke-vestlig baggrund i udsatte positioner og at inspirere til refleksion og handling.

Som børne- og ungerådgiver står du på et socialfagligt grundlag, som du bruger i arbejdet med udsatte familier. Din socialfaglige viden og erfaring er også helt central at benytte i arbejdet med udsatte familier med ikke-vestlig baggrund. En vigtig del af både dit socialfaglige og integrationsfaglige arbejde er:

• At være opmærksom på den tvivl og usikkerhed, der kan opstå i mødet med udsatte familier og bruge tvivlen aktivt til at belyse sagen
• At være opmærksom på, hvordan dine egne forforståelser og antagelser kan påvirke din vurdering og det videre samarbejde med en familie
• At skabe et trygt rum ved at opbygge en engageret og tillidsfuld relation
• At opstille flere ligeværdige hypoteser om, hvad der kan være årsag til den adfærd, mistrivsel eller modstand, du observerer
• At du forholder dig nysgerrigt og åbent til det, du observerer
• At du inddrager kollegial og faglig sparring

Integrationsfaglighed er særlig viden, som supplerer de socialfaglige metoder og redskaber, du allerede bruger i dit arbejde med børn, unge og familier med ikke-vestlig baggrund. Integrationsfaglighed kan bidrage til, at du ikke overser eller misforstår vigtige forhold, så du kan handle rettidigt og med den indsats, der matcher barnets og familiens behov.

En integrationsfaglig tilgang omfatter blandt andet, at du i dit arbejde:

• Anvender din indsigt i de særlige kulturelle og socioøkonomiske forhold, der kan gøre sig gældende for målgruppen
• Er bevidst om egne og målgruppens erfaringer, livsomstændigheder og forforståelser
• Har ekstra fokus på tillid, tydelighed og rammesætning
• Formidler viden om rettigheder og pligter til familien i forhold til dansk lovgivning på området

I de øvrige moduler i dette e-læringsforløb får du indblik i udvalgte særlige forhold og opmærksomhedspunkter, der kan gøre sig gældende i familier med ikke-vestlig baggrund i udsatte positioner. Dette modul introducerer dig til, hvordan du kan være opmærksom på dine og målgruppens forforståelser og have fokus på at skabe tillid og tydelighed om rammevilkår og handlemuligheder i dit samarbejde med familier med ikke-vestlig baggrund.

Når du som børne- og ungerådgiver arbejder med en sag, hvor du oplever tvivl og usikkerhed, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan dine egne forforståelser og antagelser kan påvirke din vurdering og det videre samarbejde med en familie med ikke-vestlig baggrund. Forskelle i kultur, religion, sprog, familiestrukturer, kønsroller og traditioner vil ofte være en naturlig del af mødet med familier med ikke-vestlig baggrund. Det kan betyde, at I har forskellige opfattelser af og tilgange til eksempelvis et godt børneliv, opdragelse, trivsel, kønsroller, handicap, sygdom og sundhed. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige opfattelser som forklaringsramme for familiens adfærd og samtidig gøre det klart for familien hvilke rammer, den danske lovgivning sætter for bl.a. familieliv, opdragelse og skolegang. Når vi møder nogen, vi oplever som kulturelt forskellige fra os selv, kan vi komme til at overfokusere på netop kultur som forklaring frem for at undersøge individuelle eller kontekstuelle forhold som eksempelvis stress, sprogvanskeligheder eller social udsathed. Andre gange kan vi komme til at overse kulturelle forhold på grund af manglende viden, og vi får derfor ikke ydet den rette støtte til barnet eller den unge. Derfor er arbejdet med forforståelser og kulturelle forklaringsrammer et centralt element i både det socialfaglige og det integrationsfaglige arbejde. Som børne- og ungerådgiver er det afgørende, at du:

• Er opmærksom på, hvilke forforståelser du og familien har
• Sikrer dig, at familien har tilstrækkelig viden om dansk lovgivning
• Reflekterer over: Det, jeg tror, jeg ved om familien – hvor ved jeg det fra?
• Reflekterer over, hvilke forklaringsrammer du og familien trækker på
• Forholder dig undersøgende og udfordrer de antagelser, du møder

Familier med ikke-vestlig baggrund kan have erfaring med, at myndighederne i deres hjemland ikke overholder landets love og regler samt udøver vold og magt mod borgere, som opfattes som en trussel mod staten.

Borgere fra disse lande har ikke nødvendigvis erfaring med retten til at blive set og hørt i egen sag. De har derfor heller ikke altid erfaring med at kunne udtale sig i fortrolighed til en myndighedsperson. I dit møde med familierne kan disse erfaringer medføre en grundlæggende mistillid og modstand mod dig som børne- og ungerådgiver.

Modstand og mistillid i samarbejdet med familierne kan også udspringe af eksempelvis traumereaktioner eller forskelle i grundlæggende normer og værdier om eksempelvis familieformer – fx kollektivistiske orienterede familier med stærke æresnormer. Det er ofte ikke velset inden for familie og netværk at tale åbent om familiens udfordringer. Måske er forældrene bekymrede for at tabe ansigt eller ære i miljøet, hvis andre i netværket får viden om, at myndighederne taler med deres barn.

Derfor er det afgørende, at du som børne- og ungerådgiver er ekstra opmærksom på at opbygge en transparent og tillidsfuld relation til familien samt skabe tydelighed omkring dansk lovgivning, og hvilke rettigheder, pligter og handlemuligheder barnet og forældrene har i den aktuelle situation.

 Det kan du gøre ved at have fokus på de fire R’er – Retning, Rammer, Relation og Råderum – i dit samarbejde med barnet og familien og sikre dig, at I har en fælles forståelse. Prioritér som en del af din forberedelse til mødet med en familie at reflektere over de fire R’er, og hvordan du kan formidle dem til familien. 

Opsummerende kan man sige, at integrationsfaglighed i det sociale arbejde bl.a. er, når du som børne- og ungerådgiver benytter specialiseret viden om målgruppens risikofaktorer, fx:

• Inddrager barnet og familien på en måde, der undersøger familiens ressourcer og udfordringer, herunder fx familiestrukturen og børnesynet
• Undersøger, om migrationssituationen har indflydelse på familiens, barnets eller den unges trivsel
• Er opmærksom på andre sociale problemstillinger eller integrationsbehov, fx risikovurdering af æresrelaterede konflikter, eller hvis du oplever, at familien har manglende viden om lovgivning og myndigheders rolle i Danmark
• Tilrettelægger den sociale indsats ud fra målgruppens særlige behov, eksempelvis sproglige forudsætninger

I denne refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer – enten individuelt eller i dialog med kollegaer.

Spørgsmål 1: Personlig tilgang

Hvor opmærksom er du på dine og familiernes forforståelser i dit arbejde med familier med ikke-vestlig baggrund – og hvordan påvirker det din faglige tilgang?

Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet.

Spørgsmål 2: Fælles praksis

Hvordan arbejder I med at etablere en transparent og tillidsfuld relation til familier med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads?

Drøft med dit team: Hvad gør I godt allerede, og hvad kan I forbedre i jeres samarbejde med familierne?

I dette modul bliver du præsenteret for faktorer, der kan medvirke til, at børn og unge med ikke-vestlig baggrund er i risiko for at befinde sig i en særlig udsat position. Formålet er at inspirere dig til at bruge viden om risikofaktorer aktivt til at styrke dit arbejde med målgruppen.

Der er betydelige forskelle i beskæftigelse, uddannelse og økonomi mellem personer med dansk baggrund og personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Det handler blandt andet om:

• Lavere beskæftigelsesgrad blandt personer med ikke-vestlig baggrund
• Højere andel på offentlig forsørgelse blandt personer med ikke-vestlig baggrund
• Lavere uddannelsesgrad blandt personer med ikke-vestlig baggrund
• Lavere gennemsnitsindkomst blandt personer med ikke-vestlig baggrund

Forældres beskæftigelses- og uddannelsesniveau kan påvirke familiens økonomi, boligforhold, sundhed og adgang til sociale netværk. Det kan også påvirke forældrenes mulighed for at støtte deres børn i skole og fritidsliv – og for at samarbejde med skole, dagtilbud og kommune.

Som børne- og ungerådgiver er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan socioøkonomiske vilkår kan udgøre en risikofaktor for familiens trivsel og handlemuligheder. Det kan du gøre ved at have blik for familiens ressourcer og udfordringer og bruge den viden til at iværksætte relevante indsatser for både barnet og forældrene.

Beskæftigelsesgraden blandt personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark er rekordhøj. Dog udgør mænd og særligt kvinder med MENAPT-baggrund den lavest beskæftigede gruppe i Danmark. En markant større andel af personer fra MENAPT-lande er desuden på offentlig forsørgelse sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

Når familier kommer til Danmark som flygtninge, bærer mange på erfaringer med flugt, krig og tab. Det kan medføre fysiske og psykiske traumer, som påvirker familiens trivsel. Traumer kan eksempelvis påvirke både børn og voksnes evne til at indgå i relationer, håndtere følelser, strukturere hverdagen og fungere i arbejds-, skole- og familieliv.

Familierne starter ofte deres ophold i Danmark med få ressourcer og uden etablerede netværk. Det kan have betydning for deres integration og levevilkår. Som børne- og ungerådgiver er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan traumer og emigrationshistorik kan påvirke familiens samlede situation og herved barnets trivsel (se modulet Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund).

Når du arbejder med børn og familier i udsatte positioner, er det særligt vigtigt at tage højde for, hvordan helbredsmæssige og sociale forhold spiller sammen. Personer med ikke-vestlig baggrund rapporterer dårligere trivsel sammenlignet med personer med dansk baggrund. Forskellene er særligt markante blandt personer med MENAPT-baggrund, hvor:

• Andelen, der har en lav score på den fysiske helbredsskala, er 17 pct. mod 11 pct. for personer med dansk baggrund
• Andelen med en høj score på stressskalaen er 50 pct. mod 27 pct. for personer med dansk baggrund
• Andelen, der har været meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage, er 17 pct. mod 8 pct. for personer med dansk baggrund
• Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er 72 pct. mod 58 pct. for personer med dansk baggrund

Sundhedskompetencer blandt personer med ikke-vestlig baggrund adskiller sig også markant fra personer med dansk baggrund. Mange kommer fra lande med anderledes sundhedssystemer og patientrettigheder, og de kan have anderledes sygdomsforståelse. Lav sundhedskompetence kan medføre dårligere adgang til sundhedsydelser og ringere udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, hvilket igen fører til dårligere sundhed. Sprogbarrierer kombineret med lav sundhedskompetence forstærker misforståelser og hindrer samarbejde mellem familien og sundhedspersonalet.

Som børne- og ungerådgiver kan du styrke din indsats ved at tale om sundhed med familien, koble det til barnets trivsel og inddrage relevante sundhedsaktører ved behov.

For nogle unge bliver kriminalitet en måde at søge status og tilhørsforhold, når positive alternativer mangler. Forskning viser tydeligt, at unge med en svær opvækst har højere risiko for at ende i kriminalitet. Det gælder især unge, der vokser op i familier med lav socioøkonomisk status, i udsatte boligområder, eller som har forældre med misbrug, domme eller vold i hjemmet.

Børn, der tidligt udviser udadreagerende adfærd og lav impulskontrol, har en øget sandsynlighed for senere at blive involveret i kriminalitet. Også unges relationer har betydning: Kammerater med kriminel adfærd er blandt de mest betydningsfulde risikofaktorer, da de både kan fungere som “rollemodeller” og give adgang til kriminelle situationer.

Unge mænd med ikke-vestlig baggrund har op til tre gange så høj risiko for domfældelse som unge mænd med etnisk dansk baggrund. Risikoen er særlig stor for vold, røveri og narkotikaforbrydelser. Kvinder med ikke-vestlig baggrund begår også i højere grad kriminalitet end kvinder med etnisk dansk baggrund. De seneste år ses en stigning i sager om simpel vold, trusler og butikstyveri for kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Som børne- og ungerådgiver er det vigtigt at forstå ungdomskriminalitet som et komplekst udtryk for mistrivsel, der ofte hænger sammen med sociale, familiemæssige og psykologiske belastninger. Du kan støtte den unge i at finde relationer og fællesskaber (fx uddannelse og job), der skaber retning og tilhørsforhold – uden kriminalitet.

Der er forskel på, hvordan kommunerne følger op på underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund. Børn med baggrund i MENAPT-landene anbringes sjældnere og senere end børn med dansk baggrund, selv når børnene har samme grad af komplekse udfordringer set i forhold til familieforhold, socioøkonomisk status, psykisk helbred og kriminalitet. Børn og unge med baggrund i MENAPT-landene er dermed ældre, mens de er anbragt uden for hjemmet, end børn og unge med etnisk dansk baggrund, og de er i højere grad på børne- og ungehjem.

Børn med etnisk dansk baggrund fra udsatte boligområder anbringes ca. seks gange så ofte som børn med ikke-vestlig baggrund fra lignende områder, selvom der kan være lignende bekymringer bag underretningerne. Samlet peger analyser på, at der følges forskelligt op på børn med flere underretninger afhængig af herkomst.

Det rejser spørgsmål om, hvordan underretninger håndteres og omsættes til handling. En mulig forklaring på forskellen kan være, at fagpersoner kan komme i tvivl om, hvordan de skal tolke adfærd, der afviger fra majoritetens normer. Frygt for at stigmatisere kan føre til, at fagpersoner undlader at handle – også ved alvorlig bekymring. Borgernes kulturelle og sproglige barrierer samt manglende kendskab til rettigheder kan yderligere hæmme dialog og samarbejde (se modulet Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde).

Som børne- og ungerådgiver skal du inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller alderssvarende udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge. Sagen skal derefter screenes ift., om der er behov for yderligere sagsoplysning i form af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

I denne afsluttende refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer – enten individuelt eller i dialog med kollegaer.

Spørgsmål 1: Personlig tilgang

Hvor opmærksom er du på betydningen af særlige risikofaktorer for udsathed i dit arbejde med familier med ikke-vestlig baggrund – og hvordan påvirker det din faglige tilgang?

Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet.

Spørgsmål 2: Fælles praksis

Hvordan arbejder I med at forstå og håndtere risikofaktorer for udsathed hos familier med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads?

Drøft med dit team: Hvilke styrker er der i jeres tilgang, og hvad kan I forbedre?

I dette modul bliver du præsenteret for centrale begreber og opmærksomhedspunkter, der knytter sig til æresrelaterede konflikter i familier med ikke-vestlig baggrund. Forskning og praksis om æresrelaterede konflikter i Danmark viser, at problemet særligt er udbredt blandt familier med oprindelse i MENAPT-landene, hvor flertallet har muslimsk baggrund. Tilsvarende mønstre forekommer også i andre dele af Asien som fx Bangladesh, Sri Lanka og visse områder i Indien, hvor æresnormer spiller en vigtig rolle i både muslimske, hinduistiske og kristne grupper. Æresrelaterede konflikter kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge og bringe deres trivsel og alderssvarende udvikling i fare. Formålet med modulet er derfor at styrke din faglige forståelse af æresrelaterede konflikter og at inspirere til refleksion og handling.

Du er nu færdig med dette modul.

I dette modul bliver du præsenteret for grundlæggende viden om traumer og traumesymptomer med fokus på forældre og omsorgspersoner i familier med ikke-vestlig baggrund. Formålet er at give dig traumebevidste opmærksomhedspunkter, du som børne- og ungerådgiver kan have i mødet med traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund. Det styrker familiens mulighed for at mestre traumesymptomer, indgå i et konstruktivt samarbejde og få mere ud af de indsatser, der iværksættes.

Du er nu færdig med dette modul.

I dette modul bliver du præsenteret for en række opmærksomhedspunkter til brugen af tolk i samtaler med børn, unge og familier med ikke-vestlig baggrund. I samtaler med tolk er der stor risiko for misforståelser og fejltolkninger, som kan føre til fejlvurderinger og udfordringer i samarbejdet med familien. Formålet er derfor at inspirere dig i dit arbejde med tolke.

Du er nu færdig med dette modul.

Hvad ville du gøre i denne case? Formålet med denne case er at understøtte din refleksion over, hvad du ville gøre i sager med børn og unge og familier med ikke-vestlig baggrund i udsatte positioner. Vi anbefaler, at du har taget alle de faglige moduler i e-læringsforløbet før casen, men du kan også kaste dig ud i den og så vende tilbage til modulerne, når du bliver i tvivl eller mangler viden.

Casen er fiktiv, og du får undervejs ikke et facit på, hvad der er det rette at gøre ift. den beskrevne situation. Sigtet er at sætte gang i dine faglige overvejelser om, hvordan du kan sætte en styrket integrationsfaglighed i spil i dit sociale arbejde. Du kan arbejde med casen alene, eller I kan drøfte den som team eller afdeling, for at få belyst, hvordan I hver især håndterer samarbejdet med familier med ikke-vestlig baggrund. På den måde kan casen bidrage til jeres dialog om, hvad der kan være svært i disse sager.

Din rolle i casen

I casen er du børne- og ungerådgiver i en familieafdeling i en kommune, hvor du møder den fiktive pige Amina og hendes familie. Du tages igennem hendes sag, hvor du oplever en række udfordringer, som kan give anledning til faglige overvejelser hos dig. Casen omhandler den indledende del af sagsbehandlingen og har fokus på, hvad du som børne- og ungerådgiver skal være opmærksom på, og hvilke forskellige juridiske og socialfaglige hensyn der kan være relevante i sager med børn og unge med ikke-vestlig baggrund.

Tryk på knappen herunder for at komme til Del 1.

Som rådgiver i en familieafdeling modtager du en underretning fra en skole. Skolen beskriver, at de er bekymrede for Amina, der er 13 år og går i 6. klasse. De seneste to-tre måneder har hun haft et fravær på 17 %. De har kendt pigen siden 0. klasse, og de har generelt altid oplevet hende som glad og i trivsel. De seneste par måneder er hun dog pludselig blevet mere trist og indesluttet. Hun fravælger nu sociale klassearrangementer og trækker sig fra den gruppe veninder, som hun normalt er meget knyttet til. Hun lader desuden til at have travlt med at komme hurtigt hjem, ligesom hun er stoppet med at gå til fritidsaktiviteter, efter familien er flyttet til en anden lejlighed.

Skolen beskriver derudover i underretningen, at de ikke har så meget kontakt til forældrene, som de havde, da hun gik i de mindre klasser, fordi Amina nu selv går til og fra skole. Forældrene er fortsat aktive på Aula, hvor de tjekker ugeplan og følger med i, at datteren får lavet sit skolearbejde. Skolen oplever trods fraværet, at pigen fortsat følger fint med fagligt.

I underretningen præsenteres vi for en række bekymringer vedrørende pigen.

Hvad bliver du særligt bekymret for eller nysgerrig på?

HUSK: Det, vi tror, vi ved om barnet eller familien, kan forhindre os i at være nysgerrige. Undersøg din tvivl og arbejd med flere hypoteser.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, inden/når du inddrager pigen?

HUSK: Til brug for en vurdering af en underretning kan der finde en samtale sted med barnet uden samtykke og tilstedeværelse af forældremyndighedsindehaveren, når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for en æresrelateret konflikt, herunder negativ social kontrol jf. § 137, stk. 2 i barnets lov. Overvej altid, hvordan du bedst inddrager barnet – herunder forbereder barnet på samtalen.

Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, inden/når du kontakter forældrene? Er der grund til ikke at tage kontakt til forældrene?

HUSK: Overvej altid, om der er tale om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter i sagen, allerede når du modtager en underretning. Dette da du i forbindelse med din efterfølgende screening skal tage stilling hertil og har pligt til at lave en risikovurdering, inden du inddrager forældre og netværk, hvis du vurderer, at der er tale om en sag om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter jf. § 18, stk. 3 i barnets lov.

HUSK: Kommunen er forpligtet til at have et beredskab til at forebygge, opspore og håndtere negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt børn, unge og deres familier jf. § 15, stk. 3 i barnets lov.

Du sender nu underretningen til forældrene og indkalder dem til et møde. Til mødet fremstår forældrene i starten meget passive og tilbageholdende og siger ikke så meget. Mor virker opgivende og ligger hen over bordet uden at sige noget i flere minutter. Da du spørger direkte til mor, tager hun sig til hjertet og siger, at det gør ondt. Det er efterfølgende mest far, der indgår i samtalen. Han forklarer, at pigens skolefravær kommer bag på dem.

Forældrene har talt med pigen om fraværet, efter de modtog underretningen, og hun har forklaret, at hun er gået tidligere hjem fra skole nogle dage på grund af mavesmerter. Forældrene tror måske også, at fraværet kan hænge sammen med, at pigen lige skal vænne sig til, at hun har længere til og fra skole. Forældrene forklarer, at de er flyttet til et nyt område, da de fik mulighed for at få en større lejlighed. De ved godt, at området ikke er det bedste, men de har alligevel valgt at flytte for at få en større lejlighed, så børnene kan få deres eget værelse.

Amina er ved at være en ung pige, og hun har brug for at have sit eget værelse, så hun ikke skal dele værelse med sin lillebror. Hun er startet i en pigeklub i boligområdet og har derigennem fået nye venner i området. Det oplever forældrene, at hun er glad for. Forældrene er dog enige om, at de skal passe på hende. Fx bryder de sig ikke om, at hun render alene rundt, når det er mørkt.

Far siger, at det er rigtigt, at hun er stoppet til fritidsaktiviteter. Hun har ikke længere lyst til at gå til badminton, som hun ellers har spillet i en årrække sammen med nogle klassekammerater. Amina passer sin lillebror om eftermiddagen som en naturlig del af, at hun får mere ansvar, i takt med at hun bliver ældre. Det er en del af deres kultur, at man tager sig af de yngre søskende, forklarer forældrene. Generelt prioriterer familien at have tid sammen som familie, så de ikke hver især har så mange gøremål og fritidsaktiviteter.

Forældrene fortæller, at de ikke kan genkende skolens beskrivelse af, at Amina er mere trist og indesluttet. Den oplevelse har de ikke derhjemme. De oplever, at hun og familien trives.

I samtalen med forældrene er der flere informationer, der måske/måske ikke er relevante for sagen.

Hvilke overvejelser gør du dig om familiens livsform og værdier på baggrund af samtalen, og hvordan vil du forholde dig til deres udsagn om deres kultur?

HUSK: Alle familier vil være præget af en række forskellige forhold, der – ligesom værdier – får betydning for deres livssyn. Det kan være forhold som kultur, religion eller uddannelse, der kan præge mennesker. Som fagperson bør du interessere dig for forældrenes og måske også den udvidede families syn på fx kønsroller og børneopdragelse.

Hvilke andre forhold vil du undersøge? Hvordan tolker du forældrenes adfærd og roller?

Husk: At være opmærksom på forhold hos søskende.

Er der noget fra samtalen, som er særligt relevant at få pigens ord og perspektiv på?

HUSK: Barnets eller den unges holdninger og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold jf. barnets lov § 5, stk. 3.

Da du holder en børnesamtale med Amina, oplever du hende særligt i starten af samtalen som indesluttet og ikke særlig responderende. Hun svarer typisk kun ja eller nej på dine spørgsmål. Du beslutter at lave et netværkskort for at tale med hende om, hvem hun er tæt på.

Som sine nærmeste og dem hun er tættest på nævner hun sine forældre og lillebror samt sin moster, onkel og kusiner. Yderligt på netværkskortet placerer hun veninderne fra klassen. Hun fortæller, at de tidligere var meget tætte, men at det ikke er så naturligt mere. Nu ses de kun i skolen. Hun er i stedet tættere på den nye pigegruppe i boligområdet.

Hun svarer ja til, at hun er glad for pigegruppen, og da du beder hende om at uddybe hvorfor, fortæller hun, at det er nogle piger, som hendes forældre har det godt med, at hun er sammen med. Derudover er det nemmere for hende at være sammen med dem end hendes danske klassekammerater. Der er nogle ting, som hun ikke skal forklare, når hun er sammen med dem. De laver kreative ting sammen og er nogle gange på café og i biografen. Pigerne forstår hende, fortæller hun.

I forhold til fraværet fortæller pigen, at forældrene blev meget vrede på hende, da de opdagede det. Forældrene har ikke selv fået en uddannelse, og det er meget vigtigt for dem, at hun tager imod den mulighed, det er at få en uddannelse i Danmark. Forældrene havde understreget over for hende, at det er vigtigt, at hun passer sin skole og ikke har fravær.

Der er nye informationer i sagen – denne gang fra pigen selv.

Hvad vil du gerne tale med pigen om afslutningsvis?

Undervejs i samtalen beder pigen om en lille pause, så hun lige kan trække lidt luft og nå på toilettet. Det giver dig anledning til at overveje, hvad den sidste del af samtalen skal bruges til.

HUSK: Brug det tilstræbte indefra-perspektiv og forsøg at sætte dig selv i barnets sted og overvej, hvad du gerne vil have (mere) viden om. Undgå at ”lytte som sædvanligt” ved at sætte parentes om det, du allerede ved, og i stedet åbne dig for det, barnet giver udtryk for. Vær også opmærksom på, at pigen ikke nødvendigvis selv ser det hele billede. Ved at plante et frø og vise, at du har kendskab til forskellige dilemmaer, man kan stå i som ung pige i hendes situation, lader du døren stå åben, så hun kan række ud, hvis der sker en udvikling i hendes situation.

Efter dine samtaler med forældrene og pigen på baggrund af underretningen fra skolen er det blevet tid til at lave en screening efter barnets lov § 18.

2.a Hvad vurderer du, at problemstillingen giver anledning til?

• A) Problemstillingen kræver ikke yderligere afdækning af pigens støttebehov
• B) Der skal laves en afdækning af et eller flere forhold af betydning for pigen
• C) Der skal laves en børnefaglig undersøgelse af pigens støttebehov

HUSK: Ved meget komplekse og alvorlige vanskeligheder i familien skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse jf. barnets lov § 20, stk. 1. Der kan efter omstændighederne være tale om en alvorlig og kompleks sag ved bekymring for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

2.b Vurderer du, at der er tale om en sag om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter?

HUSK: Du skal ved screeningen vurdere, om der er tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol. Hvis du vurderer, at det er tilfældet, har du pligt til at foretage en risikovurdering inden barnet eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen jf. § 18, stk. 3.

Du beslutter at lave en afdækning og vurderer, at der ikke er tale om en sag om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, der kræver en risikovurdering.

Da du fortæller forældrene, at der skal laves en afdækning, reagerer de ved at blive meget overraskede. De fortæller, at de slet ikke havde forstået, at der var et problem efter jeres sidste møde. De er vrede og uforstående over for, at kommunen blander sig i deres liv. Far taler i et meget svingende stemmeleje og fortæller, at de som forældre aldrig har sagt, at pigen har det dårligt, og at de kender deres datter bedst. Hun har det godt derhjemme. Pludselig rejser forældrene sig og forlader mødet.

Dagen efter ringer læreren til dig. Han fortæller, at faren har kontaktet ham og har meldt pigen ud af skolen. Forældrene er vrede over, at der er blevet talt grimt om dem som familie, og ønsker ikke, at pigen kommer for at sige farvel. Læreren forklarer, at nogle af klassekammeraterne har forsøgt at ringe til hende, men at hun ikke tager telefonen.

Sagen har nu taget en drastisk drejning.

Hvad kan ligge bag forældrenes modstand mod, at der skal udarbejdes en afdækning, og deres manglende tillid til dig og kommunen? Hvad kan du gøre for at opbygge tillid?

HUSK: Misforståelser og modstand i samtaler bunder ofte i, at vi utilsigtet taler forbi hinanden, fordi vi ikke er opmærksomme på, at vi forstår situationer forskelligt. Når du som fagperson arbejder med familier med ikke-vestlig baggrund, er det derfor vigtigt, at du har øje for eventuelle kulturelle, religiøse og normværdimæssige forskelle, som kan have indflydelse på din tilgang og rådgivning til borgeren og betydning for borgerens oplevelse af din rådgivning og jeres samarbejde.

Hvad taler for og imod, at der i forbindelse med screening af de nye oplysninger nu skal laves en risikovurdering, som barnets lov kræver i sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter jf. § 18, stk. 3?

HUSK: Ved en risikovurdering forstås en vurdering af, om barnet eller den unge er truet – herunder om barnet eller den unge risikerer at blive udsat for negativ social kontrol, vold, tvangsægteskab, frihedsberøvelse eller en genopdragelsesrejse, som er til skade for barnets eller den unges sundhed og udvikling.

HUSK: Du kan få hjælp til risikovurderinger fra det nationale korps af sikkerhedskonsulenter.