I dette modul bliver du præsenteret for faktorer, der kan medvirke til, at børn og unge med ikke-vestlig baggrund er i risiko for at befinde sig i en særlig udsat position.

Formålet er at inspirere dig til at bruge viden om risikofaktorer aktivt til at styrke dit arbejde med målgruppen.

Der er betydelige forskelle i beskæftigelse, uddannelse og økonomi mellem personer med dansk baggrund og personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Det handler blandt andet om:

Lavere beskæftigelsesgrad blandt personer med ikke-vestlig baggrund

Højere andel på offentlig forsørgelse blandt personer med ikke-vestlig baggrund

Lavere uddannelsesgrad blandt personer med ikke-vestlig baggrund

Lavere gennemsnitsindkomst blandt personer med ikke-vestlig baggrund

Forældres beskæftigelses- og uddannelsesniveau kan påvirke familiens økonomi, boligforhold, sundhed og adgang til sociale netværk. Det kan også påvirke forældrenes mulighed for at støtte deres børn i skole og fritidsliv - og for at samarbejde med skole, dagtilbud og kommune.

Som børne- og ungerådgiver er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan socioøkonomiske vilkår kan udgøre en risikofaktor for familiens trivsel og handlemuligheder. Det kan du gøre ved at have blik for familiens ressourcer og udfordringer og bruge den viden til at iværksætte relevante indsatser for både barnet og forældrene.

Kildehenvisning

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

Beskæftigelsesgraden blandt personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark er rekordhøj. Dog udgør mænd og særligt kvinder med MENAPT-baggrund den lavest beskæftigede gruppe i Danmark. En markant større andel af personer fra MENAPT-lande er desuden på offentlig forsørgelse sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

Kildehenvisning

Fra Danmarks Statistik – Indvandrere i Danmark 2024:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=52300&sid=indv2024

Når familier kommer til Danmark som flygtninge, bærer mange på erfaringer med flugt, krig og tab. Det kan medføre fysiske og psykiske traumer, som påvirker familiens trivsel. Traumer kan eksempelvis påvirke både børn og voksnes evne til at indgå i relationer, håndtere følelser, strukturere hverdagen og fungere i arbejds-, skole- og familieliv.

Familierne starter ofte deres ophold i Danmark med få ressourcer og uden etablerede netværk. Det kan have betydning for deres integration og levevilkår.

Som børne- og ungerådgiver er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan traumer og emigrationshistorik kan påvirke familiens samlede situation og herved barnets trivsel (se modulet Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund).

Kildehenvisning

Se tallene bag

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

Man regner med, at 30-45 pct. af flygtninge i Danmark er berørt at traumer. International forskning estimerer, at 13-25 pct. af flygtninge har PTSD. Seneste forskning anslår, at hele 43 pct. af syriske flygtninge har PTSD. Børn, der er flygtet enten med deres forældre eller alene, kan have samme udfordringer med deres mentale helbred som voksne, og de kan være påvirket af forældrenes udfordringer, for eksempel i form af sekundær traumatisering.

Kildehenvisning

Vidensnotat om flygtningens mentale helbred:

Hovedside: https://integration.drc.ngo/bliv-klogere/materialer/flygtninges-mentale-sundhed-2024

Direkte download: https://integration.drc.ngo/media/akyhq2ey/flygninges-mentale-sundhed_cuf_juni-2024.pdf

Når du arbejder med børn og familier i udsatte positioner, er det særligt vigtigt at tage højde for, hvordan helbredsmæssige og sociale forhold spiller sammen.

Personer med ikke-vestlig baggrund rapporterer dårligere trivsel sammenlignet med personer med dansk baggrund. Forskellene er særligt markante blandt personer med MENAPT-baggrund, hvor:

Andelen, der har en lav score på den fysiske helbredsskala, er 17 pct. mod 11 pct. for personer med dansk baggrund

Andelen med en høj score på stressskalaen er 50 pct. mod 27 pct. for personer med dansk baggrund

Andelen, der har været meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage, er 17 pct. mod 8 pct. for personer med dansk baggrund

Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er 72 pct. mod 58 pct. for personer med dansk baggrund

Sundhedskompetencer blandt personer med ikke-vestlig baggrund adskiller sig også markant fra personer med dansk baggrund. Mange kommer fra lande med anderledes sundhedssystemer og patientrettigheder, og de kan have anderledes sygdomsforståelse. Lav sundhedskompetence kan medføre dårligere adgang til sundhedsydelser og ringere udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, hvilket igen fører til dårligere sundhed. Sprogbarrierer kombineret med lav sundhedskompetence forstærker misforståelser og hindrer samarbejde mellem familien og sundhedspersonalet. Som børne- og ungerådgiver kan du styrke din indsats ved at tale om sundhed med familien, koble det til barnets trivsel og inddrage relevante sundhedsaktører ved behov.

Kildehenvisning

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

Definition af MENAPT Med MENAPT-baggrund menes indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.

Kildehenvisning

Sundhedsstyrelsen, 2023: Sundheden blandt borgere med etnisk minoritets­baggrund. Udtræk fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Sundhed-blandt-borgere-med-etnisk-minoritetsbaggrund

GPS – God Praksis i Folkesundhed 2020:

https://www.danskselskabforfolkesundhed.dk/media/hbldbpov/gps_veje-til-etnisk-lighed-i-sundhed_final.pdf

For nogle unge bliver kriminalitet en måde at søge status og tilhørsforhold, når positive alternativer mangler. Forskning viser tydeligt, at unge med en svær opvækst har højere risiko for at ende i kriminalitet. Det gælder især unge, der vokser op i familier med lav socioøkonomisk status, i udsatte boligområder, eller som har forældre med misbrug, domme eller vold i hjemmet.

Børn, der tidligt udviser udadreagerende adfærd og lav impulskontrol, har en øget sandsynlighed for senere at blive involveret i kriminalitet. Også unges relationer har betydning: Kammerater med kriminel adfærd er blandt de mest betydningsfulde risikofaktorer, da de både kan fungere som “rollemodeller” og give adgang til kriminelle situationer.

Unge mænd med ikke-vestlig baggrund har op til tre gange så høj risiko for domfældelse som unge mænd med etnisk dansk baggrund. Risikoen er særlig stor for vold, røveri og narkotikaforbrydelser. Kvinder med ikke-vestlig baggrund begår også i højere grad kriminalitet end kvinder med etnisk dansk baggrund. De seneste år ses en stigning i sager om simpel vold, trusler og butikstyveri for kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Som børne- og ungerådgiver er det vigtigt at forstå ungdomskriminalitet som et komplekst udtryk for mistrivsel, der ofte hænger sammen med sociale, familiemæssige og psykologiske belastninger. Du kan støtte den unge i at finde relationer og fællesskaber (fx uddannelse og job), der skaber retning og tilhørsforhold - uden kriminalitet.

Kildehenvisning

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

Kildehenvisning IM Kriminalitet og herkomst: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2025/05/Kriminalitet-og-herkomst-2023-WT.pdf

VIVE: På vej mod kriminalitet: https://www.vive.dk/da/udgivelser/paa-vej-mod-ungdomskriminalitet-yvrgeozb/

Der er forskel på, hvordan kommunerne følger op på underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund. Børn med baggrund i MENAPT-landene anbringes sjældnere og senere end børn med dansk baggrund, selv når børnene har samme grad af komplekse udfordringer set i forhold til familieforhold, socioøkonomisk status, psykisk helbred og kriminalitet. Børn og unge med baggrund i MENAPT-landene er dermed ældre, mens de er anbragt uden for hjemmet, end børn og unge med etnisk dansk baggrund, og de er i højere grad på børne- og ungehjem.

Børn med etnisk dansk baggrund fra udsatte boligområder anbringes ca. seks gange så ofte som børn med ikke-vestlig baggrund fra lignende områder, selvom der kan være lignende bekymringer bag underretningerne. Samlet peger analyser på, at der følges forskelligt op på børn med flere underretninger afhængig af herkomst.

Det rejser spørgsmål om, hvordan underretninger håndteres og omsættes til handling.

En mulig forklaring på forskellen kan være, at fagpersoner kan komme i tvivl om, hvordan de skal tolke adfærd, der afviger fra majoritetens normer. Frygt for at stigmatisere kan føre til, at fagpersoner undlader at handle - også ved alvorlig bekymring. Borgernes kulturelle og sproglige barrierer samt manglende kendskab til rettigheder kan yderligere hæmme dialog og samarbejde (se modulet Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde).

Som børne- og ungerådgiver skal du inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller alderssvarende udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge. Sagen skal derefter screenes ift., om der er behov for yderligere sagsoplysning i form af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

Kildehenvisning

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

Kildehenvisning Børn og unge med minoritetsetnisk baggrund anbragt uden for hjemmet: https://www.sbst.dk/Media/638598412657108613/Bilag^%^201_Rapport_^%^20Anbragte^%^20b^%^C3^%^B8rn^%^20og^%^20unge^%^20med^%^20minoritetsetnisk^%^20baggrund_pdf-ua.pdf

Færre anbringelser af ikke-vestlige børn i udsatte boligområder: https://integration.drc.ngo/bliv-klogere/videnscenterforintegration-dk/faerre-anbringelser-af-ikke-vestlige-born-i-udsatte-boligomrader/

Fra underretning til social indsats – har herkomst en betydning?:

https://www.sm.dk/Media/638663215411015665/vpa_fra_underretning_til_social_indsats_har_herkomst_en-betydning_^%^20(1)_UA.pdf

I denne afsluttende refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer - enten individuelt eller i dialog med kollegaer.

Spørgsmål 1: Personlig tilgang

Hvor opmærksom er du på betydningen af særlige risikofaktorer for udsathed i dit arbejde med familier med ikke-vestlig baggrund - og hvordan påvirker det din faglige tilgang? ➡️ Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet Spørgsmål 2: Fælles praksis Hvordan arbejder I med at forstå og håndtere risikofaktorer for udsathed hos familier med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads? ➡️ Drøft med dit team: Hvilke styrker er der i jeres tilgang, og hvad kan I forbedre?

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

Risikofaktorer for udsathed hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund

I dette modul bliver du præsenteret for begrebet integrationsfaglighed.

I sager, der vedrører børn, unge og familier med ikke-vestlig baggrund, kan der opstå tvivl og usikkerhed om, hvad der er på spil i familien. Det kan føre til, at du som børn- og ungerådgiver overser eller misforstår vigtige forhold og iværksætter indsatser, der ikke matcher barnets og familiens reelle behov.

Formålet med modulet er derfor at inspirere dig til en integrationsfaglig tilgang i mødet med familier med ikke-vestlig baggrund i udsatte positioner og at inspirere til refleksion og handling.

Som børne- og ungerådgiver står du på et socialfagligt grundlag, som du bruger i arbejdet med udsatte familier. Din socialfaglige viden og erfaring er også helt central at benytte i arbejdet med udsatte familier med ikke-vestlig baggrund.

En vigtig del af både dit socialfaglige og integrationsfaglige arbejde er:

At være opmærksom på den tvivl og usikkerhed, der kan opstå i mødet med udsatte familier og bruge tvivlen aktivt til at belyse sagen

At være opmærksom på, hvordan dine egne forforståelser og antagelser kan påvirke din vurdering og det videre samarbejde med en familie

At skabe et trygt rum ved at opbygge en engageret og tillidsfuld relation

At opstille flere ligeværdige hypoteser om, hvad der kan være årsag til den adfærd, mistrivsel eller modstand, du observerer

At du forholder dig nysgerrigt og åbent til det, du observerer

At du inddrager kollegial og faglig sparring

Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde

Integrationsfaglighed er særlig viden, som supplerer de socialfaglige metoder og redskaber, du allerede bruger i dit arbejde med børn, unge og familier med ikke-vestlig baggrund. Integrationsfaglighed kan bidrage til, at du ikke overser eller misforstår vigtige forhold, så du kan handle rettidigt og med den indsats, der matcher barnets og familiens behov.

En integrationsfaglig tilgang omfatter blandt andet, at du i dit arbejde:

Anvender din indsigt i de særlige kulturelle og socioøkonomiske forhold, der kan gøre sig gældende for målgruppen

Er bevidst om egne og målgruppens erfaringer, livsomstændigheder og forforståelser

Har ekstra fokus på tillid, tydelighed og rammesætning

Formidler viden om rettigheder og pligter til familien i forhold til dansk lovgivning på området

I de øvrige moduler i dette e-læringsforløb får du indblik i udvalgte særlige forhold og opmærksomhedspunkter, der kan gøre sig gældende i familier med ikke-vestlig baggrund i udsatte positioner.

Dette modul introducerer dig til, hvordan du kan være opmærksom på dine og målgruppens forforståelser og have fokus på at skabe tillid og tydelighed om rammevilkår og handlemuligheder i dit samarbejde med familier med ikke-vestlig baggrund.

Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde

Når du som børne- og ungerådgiver arbejder med en sag, hvor du oplever tvivl og usikkerhed, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan dine egne forforståelser og antagelser kan påvirke din vurdering og det videre samarbejde med en familie med ikke-vestlig baggrund.

Forskelle i kultur, religion, sprog, familiestrukturer, kønsroller og traditioner vil ofte være en naturlig del af mødet med familier med ikke-vestlig baggrund. Det kan betyde, at I har forskellige opfattelser af og tilgange til eksempelvis et godt børneliv, opdragelse, trivsel, kønsroller, handicap, sygdom og sundhed. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige opfattelser som forklaringsramme for familiens adfærd og samtidig gøre det klart for familien hvilke rammer, den danske lovgivning sætter for bl.a. familieliv, opdragelse og skolegang.

Når vi møder nogen, vi oplever som kulturelt forskellige fra os selv, kan vi komme til at overfokusere på netop kultur som forklaring frem for at undersøge individuelle eller kontekstuelle forhold som eksempelvis stress, sprogvanskeligheder eller social udsathed. Andre gange kan vi komme til at overse kulturelle forhold på grund af manglende viden, og vi får derfor ikke ydet den rette støtte til barnet eller den unge. Derfor er arbejdet med forforståelser og kulturelle forklaringsrammer et centralt element i både det socialfaglige og det integrationsfaglige arbejde.

Som børne- og ungerådgiver er det afgørende, at du:

Er opmærksom på, hvilke forforståelser du og familien har

Sikrer dig, at familien har tilstrækkelig viden om dansk lovgivning

Reflekterer over: Det, jeg tror, jeg ved om familien - hvor ved jeg det fra?

Reflekterer over, hvilke forklaringsrammer du og familien trækker på

Forholder dig undersøgende og udfordrer de antagelser, du møder

Eksempel

Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde

Eksempel Du møder en familie, hvor barnet pålægges et stort ansvar i hjemmet og ikke deltager i fritidsaktiviteter. Familien forklarer, at det er en naturlig del af deres kulturelle værdier.

Her er det vigtigt, at du som børne- og ungerådgiver ikke ukritisk accepterer denne forklaring, men forholder dig undersøgende og arbejder med forskellige faglige hypoteser: Er det til skade for barnets alderssvarende udvikling, trivsel og sundhed, at det pålægges et for stort ansvar i hjemmet?

Hvis du ikke udfordrer dine egne antagelser om kulturelle værdier og bringer flere hypoteser i spil om, hvad der er på spil i familien, kan det føre til, at du skønner sagen på et forkert grundlag eller iværksætter mangelfulde indsatser, som ikke tager højde for det, barnet og familien reelt har brug for.

og rammesætning

Familier med ikke-vestlig baggrund kan have erfaring med, at myndighederne i deres hjemland ikke overholder landets love og regler samt udøver vold og magt mod borgere, som opfattes som en trussel mod staten.

Borgere fra disse lande har ikke nødvendigvis erfaring med retten til at blive set og hørt i egen sag. De har derfor heller ikke altid erfaring med at kunne udtale sig i fortrolighed til en myndighedsperson. I dit møde med familierne kan disse erfaringer medføre en grundlæggende mistillid og modstand mod dig som børne- og ungerådgiver.

Modstand og mistillid i samarbejdet med familierne kan også udspringe af eksempelvis traumereaktioner eller forskelle i grundlæggende normer og værdier om eksempelvis familieformer - fx kollektivistiske orienterede familier med stærke æresnormer. Det er ofte ikke velset inden for familie og netværk at tale åbent om familiens udfordringer. Måske er forældrene bekymrede for at tabe ansigt eller ære i miljøet, hvis andre i netværket får viden om, at myndighederne taler med deres barn.

Derfor er det afgørende, at du som børne- og ungerådgiver er ekstra opmærksom på at opbygge en transparent og tillidsfuld relation til familien samt skabe tydelighed omkring dansk lovgivning, og hvilke rettigheder, pligter og handlemuligheder barnet og forældrene har i den aktuelle situation.

Det kan du gøre ved at have fokus på de fire R’er - Retning, Rammer, Relation og Råderum - i dit samarbejde med barnet og familien og sikre dig, at I har en fælles forståelse. Prioritér som en del af din forberedelse til mødet med en familie at reflektere over de fire R’er, og hvordan du kan formidle dem til familien. Tryk på knappen herunder for at læse om de fire R’er.

Opsummerende kan man sige, at integrationsfaglighed i det sociale arbejde bl.a. er, når du som børne- og ungerådgiver benytter specialiseret viden om målgruppens risikofaktorer, fx:

• Inddrager barnet og familien på en måde, der undersøger familiens ressourcer og udfordringer, herunder fx familiestrukturen og børnesynet

• Undersøger, om migrationssituationen har indflydelse på familiens, barnets eller den unges trivsel

• Er opmærksom på andre sociale problemstillinger eller integrationsbehov, fx risikovurdering af æresrelaterede konflikter, eller hvis du oplever, at familien har manglende viden om lovgivning og myndigheders rolle i Danmark

• Tilrettelægger den sociale indsats ud fra målgruppens særlige behov, eksempelvis sproglige forudsætninger

De fire R’er

Reaktioner du kan møde i dialogen med familien

Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde

I dit møde med børn, unge og forældre med ikke-vestlig baggrund kan du opleve, at de er:

tilbageholdende over for at give dig information af frygt for, at det bliver givet videre myndigheder eller til netværket og den øvrige familie

ikke tør spørge, når der er noget, de ikke forstår

har modstand over for dig eller det system, du repræsenterer

Retning

Som børne- og ungerådgiver bør du være opmærksom på, at målgruppen kan mangle kendskab til kommunens organisering, rolle og ansvar, hvilket kan betyde, at de eksempelvis ikke forstår, hvorfor kommunen ”blander sig i deres børns trivsel og familieliv”.

Vær derfor ekstra tydelig ift. at sikre, at familien forstår, hvad formålet er med, at barnet og familien skal samarbejde med kommunen: Hvad er formålet med jeres samtale? Hvad arbejder I hen imod? Sikr dig, at du og familien har en fælles forståelse for målet og meningen med jeres samarbejde.

Rammer Lovgivning. Hvordan kan du være tydelig om, hvilke rammevilkår der er, som I skal samarbejde om? Hvad betyder den danske lovgivning i bl.a. barnets lov for jeres samarbejde med barnet, den unge og familien? Hvilke rettigheder og pligter har barnet og forældrene ift. den aktuelle situation? Er der eksempelvis forhold, som det er vigtigt at gøre opmærksom på kan være strafbare - fx at man ikke må slå sine børn, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser mm.?

Råderum

Hvad har barnet og familien selv indflydelse på i jeres samarbejde, og hvad har de ikke indflydelse på? Sikr dig, at familien er klar over, hvilke handlemuligheder der er, som de kan være med til at træffe beslutninger om. Hvad har familien frihed til at gøre inden for de givne rammer.

Du kan fx være opmærksom på og tale med familien om, om I har samme forståelse af fx trivsel, og hvad rammerne for opdragelse i Danmark indebærer og betyder for børn og familier i praksis.

Relation

Din rolle som børne- og ungerådgiver kan være uklar og måske utryg for familien. Nogle kan have den opfattelse, at det er risikabelt at søge hjælp, fordi myndighederne eksempelvis vil fjerne barnet.

Vær derfor tydelig omkring, hvad din rolle som børne- og ungerådgiver indebærer, og hvad barnet og familien kan forvente at få ud af jeres samarbejde? Hvad kan du hjælpe barnet eller familien med? Hvad kan du ikke hjælpe med?

I dit møde med børn, unge og forældre med ikke-vestlig baggrund kan du opleve, at de er:

Tilbageholdende over for at give dig information af frygt for, at det bliver givet videre myndigheder eller til netværket og den øvrige familie

Ikke tør spørge, når der er noget, de ikke forstår

Har modstand over for dig eller det system, du repræsenterer

I denne refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer - enten individuelt eller i dialog med kollegaer.

Spørgsmål 1: Personlig tilgang

Hvor opmærksom er du på dine og familiernes forforståelser i dit arbejde med familier med ikke-vestlig baggrund - og hvordan påvirker det din faglige tilgang?

➡️ Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet

Spørgsmål 2: Fælles praksis

Hvordan arbejder I med at etablere en transparent og tillidsfuld relation til familier med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads? ➡️ Drøft med dit team: Hvad gør I godt allerede, og hvad kan I forbedre i jeres samarbejde med familierne?

Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde

Integrationsfaglighed som del af dit socialfaglige arbejde

I dette modul bliver du præsenteret for grundlæggende viden om traumer og traumesymptomer med fokus på forældre og omsorgspersoner i familier med ikke-vestlig baggrund.

Formålet er at give dig traumebevidste opmærksomhedspunkter, du som børne- og ungerådgiver kan have i mødet med traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund. Det styrker familiens mulighed for at mestre traumesymptomer, indgå i et konstruktivt samarbejde og få mere ud af de indsatser, der iværksættes.

Kildehenvisning

Flygtninge og familiesammenførte har ofte erfaringer med potentielt traumatiske hændelser som krig, flugt og tab. Ubearbejdede traumer kan have alvorlige konsekvenser for familiens trivsel og udvikling. Det kan gøre det vanskeligt for forældre at tage vare på sig selv og deres børn og påvirke deres mulighed for at deltage aktivt i samfundet. For familier med flygtningebaggrund afhænger udviklingen af traumesymptomer af oplevelser og levevilkår før, under og efter flugten. Symptomerne udvikles ikke kun på baggrund af traumernes omfang, men af et samspil mellem barnets og forældrenes ressourcer og livsbetingelser i Danmark (se modulet Risikofaktorer hos børn og unge med ikke-vestlig baggrund).

Traumer smitter Børn, der vokser op med traumatiserede forældre, kan selv udvikle traumelignende symptomer. Børn og unges symptomer ligner voksnes, men påvirkes af alder og udviklingsniveau. Traumerne kan også “smitte” mellem voksne i familien og påvirke hele det følelsesmæssige klima i hjemmet. Hvad skal du gøre som børne- og ungerådgiver? Når du får mistanke om traumer, er det vigtigt at have blik for både barnets og forældrenes situation og at understøtte hele familien med virksomme mestringsstrategier og stabilitet.

Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund

Traumesymptomer kan vise sig både psykisk, fysisk og socialt og varierer fra person til person. I nogle perioder kan traumerne fylde mindre, imens den enkelte i andre perioder kan have store udfordringer med at overkomme hverdagen og tage vare på familien.

Disse symptomer og mestringsstrategier er typiske tegn på traumatisering:

Mistro, vagtsomhed og søvnproblemer kan være et tegn på et overaktivt alarmberedskab

Fysiske smerter, kropslig uro og hjertebanken, som forværres i pressede situationer

Genoplevelse af traumet - eksempelvis via flashbacks og mareridt

Undgåelsesadfærd som mestringsstrategi

I mødet med familien kan du som børne- og ungerådgiver være opmærksom på, hvilke mestringsstrategier forældrene anvender - og hvordan disse påvirker familiens samlede trivsel. Det kan hjælpe dig med at forstå familiens reaktioner og at iværksætte de rette indsatser.

Traumers effekt

Traumerelateret vold

Traumerelateret kontroladfærd

Forældre med flygtningebaggrund har ofte oplevet et massivt kontroltab gennem voldsomme hændelser, flugt og i forsøget på at etablere et nyt liv i et ukendt land. Når traumer spiller ind, kan det føre til uhensigtsmæssig kontrol i forældrerollen, som kan komme til udtryk gennem overvågning og meget restriktiv opdragelse drevet af en grundlæggende frygt for at miste barnet. Børn i familier med flygtningebaggrund, der har oplevet krig, er samtidig i øget risiko for at opleve vold i nære relationer. Vold og kontrol i familien kan i nogle tilfælde aktiveres af traumereaktioner og uhensigtsmæssige mestringsstrategier.

Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund

Traumerelateret kontroladfærd I mødet med familien kan du opleve forældre, der er modvillige over for at sende deres børn i dagtilbud, på lejrskole eller lade dem deltage i fritidsaktiviteter uden for hjemmet.

Som børne- og ungerådgiver kan du være opmærksom på at undersøge, hvad der ligger bag kontrollen. Spørg eksempelvis ind til, hvordan familiens liv så ud før flugten eller voldsomme oplevelser, der kan have forårsaget traumet. På den måde kan du undersøge, om den kontrollerende adfærd altid har været tilstede og eksempelvis er motiveret af æresnormer, eller om kontrollen er opstået eller forstærket af, at de har været udsat for traumatiske hændelser (se modul om Æresrelaterede konflikter).

Traumerelateret vold Traumatiserede forældre har ofte en nedsat evne til at regulere sig selv under følelsesmæssigt pres. Det kan gøre det svært at håndtere konflikter konstruktivt. Høje lyde, børns leg eller stærke følelser kan udløse flashbacks og føre til, at en forælder pludseligt og voldsomt reagerer - uden at være bevidst om situationen. Nogle forældre beskriver det som at "miste kontakten med sig selv" og opdage bagefter, at det ikke var en trussel, de reagerede på - men deres eget barn.

Nogle forældre siger fx "Jeg kan ikke længere genkende mig selv, når jeg bliver vred" eller "Jeg mister kontakten med mig selv og overreagerer."

Som børne- og ungerådgiver skal du altid reagere på mistanke eller viden om vold uanset de bagvedliggende årsager til volden.

Du bliver nu præsenteret for udvalgte greb, som kan styrke dit samarbejde med traumeramte børn og familier med ikke-vestlig baggrund.

Opbyg tillid og tryghed i samarbejdet

Hav fokus på fysisk og psykisk tryghed

Støt børn og voksne med smerter og kropslig uro

Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund

Støt børn og voksne med smerter og kropslig uro Kroppen er en central indgangsvinkel til at reducere traumesymptomer. Børn og voksne med smerter bruger ofte kroppen uhensigtsmæssigt og kan have svært ved at finde en behagelig stilling. Det kan gøre det svært at holde koncentrationen i jeres samtale.

Når du kan se, at barnet eller den voksne har ondt, så vær inviterende og tilbyd variation:

Hvordan vil det være for dig at sætte dig lidt tilbage i stolen?

Skal vi gå en tur, mens vi taler?

Har du brug for lige at rejse dig op og gå lidt rundt?

Stil dig lidt op ad væggen, hvis det føles trygt

Hold pauser

Tilbyd en pude i ryggen eller en anden stol

Du har etableret tryghed og sikkerhed når barnet eller den voksne er i stand til at være tilstede og koncentrere sig i jeres samtale, samt føler sig hørt, forstået og tør udtrykke sig uden frygt for negative konsekvenser.

Hav fokus på fysisk og psykisk sikkerhed Følelsen af at være i sikkerhed i familiens møde med dig som børne- ungerådgiver er det første, der skal være på plads, før man kan arbejde med ressourcer, samarbejde og udvikling. Det gælder både fysisk og psykisk sikkerhed.

For at kunne etablere sikkerhed for familien er det afgørende, at du selv forholder dig roligt. Barnet og forældrene har brug for, at du fungerer som det rolige nervesystem. Hvis de reagerer med frustration eller modstand, kan det skabe tillid, at du anerkender og rummer deres følelser og hjælper med at genskabe ro.

Fysisk sikkerhed Du kan med fordel have fokus på:

Har barnet brug for at tage en betroet voksen eller bisidder med?

Kan stærkt lys, larm eller uforudsigelige elementer mindskes?

Er et alternativt mødested mere trygt end kommunens lokaler?

Spørg barnet eller forældre, hvor de ønsker at sidde i rummet - nogle kan fx have det bedst med at sidde tæt ved døren

Psykisk sikkerhed

Du kan med fordel have fokus på:

Stabilitet og tryghed i relationen

Tydelig rammesætning og formål før, under og efter mødet

Åben og nysgerrig kommunikation

Struktur og forudsigelighed i samarbejdet

Opbyg tillid og tryghed i samarbejdet Mistillid til offentlige systemer og andre mennesker kan have baggrund i dårlige erfaringer samt traumerelaterede reaktioner på overgreb og forfølgelse i hjemlandet. Hvis familien mangler viden om din rolle som børne- og ungerådgiver kan det forstærke usikkerhed og angst for kommunens muligheder for indgriben - fx at børn bliver fjernet.

Det kan være en væsentlig barriere for samarbejdet. Det er derfor afgørende, at du arbejder aktivt for at skabe tillid og tryghed i relationen. Du ved ikke altid, hvad der hjælper - men ofte ved barnet eller forældrene det selv. Det er derfor en god idé at spørge direkte, hvad du kan gøre for at skabe en situation eller samtale de føler sig trygge i.

I denne afsluttende refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer - enten individuelt eller i dialog med kollegaer. Spørgsmål 1: Personlig tilgang Hvor opmærksom er du på betydningen af traumer i dit arbejde med familier med ikke-vestlig baggrund - og hvordan påvirker det din faglige tilgang? ➡️ Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet Spørgsmål 2: Fælles praksis Hvordan arbejder I med at forstå og håndtere traumer hos familier med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads? ➡️ Drøft med dit team: Har I en fælles faglig tilgang til at samarbejde med familier med traumer, og hvad kan I forbedre i jeres praksis?

Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund

Traumeramte familier med ikke-vestlig baggrund

I dette modul bliver du præsenteret for centrale begreber og opmærksomhedspunkter, der knytter sig til æresrelaterede konflikter i familier med ikke-vestlig baggrund.

Forskning og praksis om æresrelaterede konflikter i Danmark viser, at problemet særligt er udbredt blandt familier med oprindelse i MENAPT-landene, hvor flertallet har muslimsk baggrund. Tilsvarende mønstre forekommer også i andre dele af Asien som fx Bangladesh, Sri Lanka og visse områder i Indien, hvor æresnormer spiller en vigtig rolle i både muslimske, hinduistiske og kristne grupper.

Æresrelaterede konflikter kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge og bringe deres trivsel og alderssvarende udvikling i fare.

Formålet med modulet er derfor at styrke din faglige forståelse af æresrelaterede konflikter og at inspirere til refleksion og handling.

Kildehenvisning

Definition af MENAPT Med MENAPT-baggrund menes indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.

Kildehenvisning Videnskortlægning om Æresrelaterede konflikter: https://nc-maerk.dk/publikationer-og-materialer/2019/videnspakke-om-aeresrelaterede-konflikter/

Direkte download: https://nc-maerk.dk/media/womccxwy/videnskortlaegning-om-aeresrelaterede-konflikter.pdf

Vold i æresrelaterede konflikter: https://nc-maerk.dk/publikationer-og-materialer/maerk-viden-om-vold-i-aeresrelaterede-konflikter/

MÆRK VIDEN om tvangsægteskaber: https://nc-maerk.dk/publikationer-og-materialer/maerk-viden-om-tvangsaegteskaber/

MÆRK VIDEN om genopdragelsesrejser: https://nc-maerk.dk/publikationer-og-materialer/maerk-viden-om-genopdragelsesrejser/

Definition af æres-

relateret konflikt

Æresrelaterede konflikter opstår i kollektivistisk orienterede grupper med stærke æresnormer. Ære forstås her som noget, der ikke kun tilhører den enkelte, men hele familien, slægten og det sociale netværk. Den enkeltes handlinger har derfor betydning for familiens samlede omdømme. Hvis en person bryder med æresnormerne, kan det opleves som et tab af ære for hele familien. Et sådan tab kan medføre, at familien mister status og risikerer udstødelse fra fællesskabet.

Flere familiemedlemmer kan derfor have indflydelse på barnets liv og deltage i opdragelsen. Dette adskiller sig fra opdragelsen blandt majoriteten af familier med dansk baggrund, som ofte er præget af en individualistisk orientering. Æresrelaterede konflikter kendetegnes ved:

Kollektivistisk orienterede familier med stærke æresnormer

Patriarkalsk familiestruktur og aldershierarki

Æren er relateret til den sociale gruppe, som den enkelte tilhører

Tab af ære kan resultere i tab af status og udstødelse

Vold udøves for at forhindre æresbrud eller genoprette familiens ære efter et æresbrud

Der er altid et element af kollektiv udøvelse - personerne involveret kan være passive eller aktive

Piger og kvinder er særligt udsatte, da ære er knyttet til deres ærbarhed

I familier præget af stærke æresnormer kan beslutninger og kontrol være fordelt på tværs af flere familiemedlemmer - både inden for husstanden og i det udvidede netværk. Det betyder, at det ikke altid er tydeligt, hvem der har reel indflydelse på barnets liv og valg.

Forskningen viser et kønsopdelt mønster i familierne, hvor kvinder oftere udøver negativ social kontrol som en del af børneopdragelsen for at forebygge et æresbrud, mens mænd oftere udøver vold efter et æresbrud. Ældre søskende kan få ansvar for at overvåge de yngre, hvilket skaber ulige relationer, hvor støtte og tryghed i søskendeforholdet kan mangle. Samtidig kan beslutninger om fx ægteskab eller konflikthåndtering være påvirket af slægtninge - også i udlandet - hvilket øger presset på barnet og forstærker æresnormerne i familien.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Definition af æresrelateret konflikt i barnets lov

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande.

For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd. Handlingerne omfatter negativ social kontrol, trusler, udøvelse af forskellige former for vold (fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, digital og stalking), drab, kvindelig omskæring, tvangsægteskaber og udlandsophold, der er til skade for barnet eller den unges sundhed og udvikling, f.eks. genopdragelsesrejser.

(Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov delvejledning 1 af 6 til barnets lov)

En række almindelige og alderssvarende handlinger i en dansk kontekst kan opfattes som normbrud i familier med stærke æresnormer. Det er ofte disse handlinger, der udløser konflikter, kontrol og vold. Teenageårene markerer ofte et vendepunkt, hvor konflikten mellem familiens normer og den unges egne ønsker forstærkes, fx ifm.:

Deltagelse i fester, skoleudflugter eller fritidsaktiviteter uden opsyn

At have en kæreste eller tale åbent om seksualitet

Ønske om selv at vælge uddannelse eller job, fremfor at familien vælger

Brud med religiøse normer eller traditioner

Vestlig adfærd, der er i strid med familiens krav eller forventninger

Aktivitet på sociale medier - fx at dele billeder, skrive med det modsatte køn eller interagere i fællesskaber, der går imod familiens normer

Kontakt til det modsatte køn

Ønske om at flytte hjemmefra eller leve selvstændigt

Samarbejde med myndigheder uden forældres samtykke

Selv små skridt i retning af øget selvstændighed kan opfattes som illoyale og føre til skærpet kontrol. Det er derfor vigtigt, at du som børne- og ungerådgiver er opmærksom på, hvordan almindelig ungdomsadfærd i en dansk kontekst kan blive tolket som alvorlige normbrud i familien.

Æresrelaterede konflikter i barnets lov

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Æresrelaterede konflikter i barnets lov

Kommunen har pligt til at udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter jf. barnets lov § 15, stk. 3.

Hvis du har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, fx fordi barnet er udsat for en æresrelateret konflikt, skal du lave en screening af sagen jf. barnets lov § 18, stk. 1.

I sager med mistanke eller viden om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter skal der desuden i forbindelse med screening af sagen foretages en risikovurdering, inden barnets forældre og netværk inddrages i sagen, jf. barnets lov § 18, stk. 3.

Du har desuden mulighed for at holde en samtale med barnet uden forældrenes samtykke eller tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt jf. barnets lov § 137 stk. 2 eller 3.

Det er vigtigt under hele forløbet at være særligt opmærksom på barnets og den unges sikkerhed, og det bør inddrages i vurderingen af støttebehov og anbringelsesgrundlag jf. barnets lov § 32.

Sagerne er ofte komplekse, og der kan være mistanke om overgreb, og der vil derfor ofte skulle udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20, stk. 1.

Negativ social kontrol kan begrænse den unges muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv. Negativ social kontrol kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være gennem stram styring af unges fritid, relationer og påklædning eller gennem krav om tilladelse til almindelige hverdagsaktiviteter. Den kan også bestå af overvågning - både fysisk og digital - og opdragelse med skyld og skam i forhold til kultur, religion eller ære.

Definition af negativ social kontrol

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Definition af negativ social kontrol i barnets lov

Negativ social kontrol anvendes oftest om handlinger, som et fællesskab anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold til fællesskabets normer.

Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold.

(Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (delvejledning 1 af 6 til barnets lov))

Vold og kontrol er ofte en integreret del af familiedynamikken i familier med æresrelaterede konflikter, hvor formålet kan være at forhindre et ærestab eller genoprette familiens ære.

I æresrelaterede konflikter kan alle syv voldsformer forekomme: fysisk, psykisk (herunder negativ social kontrol), seksuel, økonomisk, materiel og digital vold samt stalking. Tvangsægteskaber, fastholdelse i islamiske ægteskaber, genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, kvindelig kønslemlæstelse samt æresdrab kan også forekomme. Én voldsform forekommer sjældent alene, men optræder oftest sammen med en eller flere andre voldsformer. Voldshandlingerne kan udøves over kortere eller længere tid og med forskellig intensitet og hyppighed.

Æresrelaterede konflikter kan således indeholde strafbare forhold mod barnet eller den unge. Som børne- og ungerådgiver skal du derfor være opmærksom på, om der skal ske en politianmeldelse af forholdene.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Forskningen peger på, at når regler, overvågning eller sanktioner bliver en fast del af hverdagen, opleves de ikke nødvendigvis som overgreb af familien eller barnet, men som en del af familiens måde at fungere på. Barnet eller den unge kan have svært ved at formulere sine oplevelser og forbinde dem med mistrivsel, men det ændrer ikke ved, at mistrivslen er reel. Det er derfor afgørende, at du som børne- og ungerådgiver er opmærksom på, at æresrelaterede konflikter kan have alvorlige konsekvenser for barnets mentale trivsel - både på kort og lang sigt:

Indre konflikter i forhold til loyalitet over for familien kontra egne ønsker

Følelse af skyld og skam, hvis barnet/den unge søger mere frihed

Stress og uro på grund af konstant overvågning og kontrol

Angst for at bringe skam eller "vanære" over familien

Risiko for depression eller langvarige traumesymptomer

Selvmordsrisiko eller selvskade

Hvad skal du være opmærksom på som børne- og ungerådgiver i sager om æresrelaterede konflikter?

Når du som børne- og ungerådgiver får mistanke om, eller konkret viden om, at et barn kan være udsat for en æresrelateret konflikt, har du ligesom i andre sager om børn og unge med sociale problemer pligt til at handle i henhold til barnets lov. Du skal derfor iværksætte de sædvanlige sagsskridt, men samtidig være særligt opmærksom på de specifikke forhold, der gør sig gældende i sager om æresrelaterede konflikter. I den forbindelse har barnets lov nogle særlige opmærksomhedspunkter, som du skal tage højde for i undersøgelse af sagen. Du kan læse mere om disse forhold på det næste slide Lovgivningsmæssig ramme.

Flere personer, også uden for husstanden, som fx slægtninge eller netværk i både Danmark og udlandet, kan have betydelig indflydelse på familiens beslutninger og adfærd. Det er derfor vigtigt, at du oplyser sagen med blik for hele familiens dynamik og ikke alene fokuserer på de umiddelbare omsorgspersoner. Du kan opleve, at familien, barnet eller den unges grad af åbenhed eller samarbejdsvillighed varierer. Nogle kan være ambivalente, skeptiske eller direkte modvillige i mødet med myndigheder, og særligt børn og unge kan være bekymrede for konsekvenserne af, at de har været i kontakt med myndighederne. Hav altid barnets sikkerhed for øje.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Alle kommuner har pligt til at udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter (jf. barnets lov § 15, stk. 3.).

Hvis du i forbindelse med screeningen efter barnets lov § 18 identificerer, at der kan være tale om æresrelaterede konflikter, er det vigtigt, at du ikke inddrager barnets eller den unges forældre eller netværk, før der er foretaget en risikovurdering (jf. barnets lov § 18, stk. 3). Formålet er at sikre, at inddragelsen ikke forværrer barnets situation.

Når et barn i familien er udsat for æresrelaterede konflikter, kan søskende også være påvirkede - enten som udsatte eller medudøvende. Vær opmærksom på, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn og unge i familien (jf. barnets lov § 21, stk. 4). Du har desuden mulighed for at holde en samtale med barnet uden forældrenes samtykke eller tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, fx ifm. æresrelaterede konflikter (jf. barnets lov § 137 stk. 2 eller 3.)

Sager om æresrelaterede konflikter er ofte komplekse og ofte kendetegnet ved, at der kan være mistanke om overgreb. Det betyder, at der i mange tilfælde ville skulle udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20, stk. 1. Under hele forløbet er det afgørende, at du har barnets eller den unges sikkerhed for øje og tager højde for denne i vurderingen af støttebehov og eventuelt anbringelsesgrundlag (jf. barnets lov § 32).

Du skal også huske, at det er lovpligtigt at benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen (jf. barnets lov § 125.)

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

I denne afsluttende refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer - enten individuelt eller i dialog med kollegaer. Spørgsmål 1: Personlig tilgang

Hvor tryg føler du dig ved at håndtere mistanke om æresrelaterede konflikter i dit arbejde - og hvad kunne styrke din mulighed for at opspore æresrelaterede konflikter og handle rettidigt?

➡️ Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet. Overvej konkrete situationer, hvor du har følt dig enten sikker eller usikker.

Spørgsmål 2: Fælles praksis

Hvordan arbejder I med æresrelaterede konflikter på din arbejdsplads - og hvilke styrker eller udfordringer oplever du i jeres tilgang?

➡️ Drøft med dit team: Er der fælles retningslinjer, sparring eller behov for mere viden? Hvad kunne I gøre anderledes eller bedre sammen?

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

I dette modul bliver du præsenteret for en række opmærksomhedspunkter til brugen af tolk i samtaler med børn, unge og familier med ikke-vestlig baggrund.

I samtaler med tolk er der stor risiko for misforståelser og fejltolkninger, som kan føre til fejlvurderinger og udfordringer i samarbejdet med familien.

Formålet er derfor at inspirere dig i dit arbejde med tolke.

Offentlige myndigheder er lovgivningsmæssigt forpligtet til at sørge for tolkning, så de forstår og bliver forstået af de borgere, de er i kontakt med.

Det betyder, at den kommune, du er ansat i, i nogle situationer har pligt til at anvende og betale for tolkebistand. Tolkning kan være med til at understøtte en mere effektiv sagsbehandling og et mere korrekt grundlag at vurdere og træffe beslutninger om indsatser på.

Har barnet eller den unge et andet modersmål end dansk, er det en forudsætning for inddragelsen, at der tolkes korrekt, så barnets perspektiv kan være i centrum for sagsbehandlingen. Som tolkebruger har du det overordnede ansvar for tolkesituationen, og en vellykket tolkning kræver en professionalisme fra både tolkebrugeren og tolkens side. Der findes ikke en egentlig facitliste for, hvordan den ideelle tolkesituation bliver afviklet. De følgende slides er en række opmærksomheder du kan have i dit arbejde, der kan bidrage til et godt samarbejde mellem dig, tolken og familien.

Lovgivning

Lovgivning om brug af børn som tolk

Brug af tolk

Af BL § 153a fremgår det, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder.

Dog må børn godt tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Her har vi samlet en række links, hvis du vil have mere viden på dette område:

Udlændingeloven

Bekendtgørelsen om tolkebistand efter sundhedsloven

Generelle regler om myndigheders pligt til at gøre sig forståelige i forvaltningsloven

Det er vigtigt, at du anvender en professionel og neutral tolk. Det vil sige en tolk, som har viden og erfaring med tolkerollen og ikke kender barnet, den unge eller familien. Sørg altid for at holde barnet og familien så anonym som muligt over for tolken. Anvend eventuelt video- eller telefontolkning.

Der kan være en bekymring blandt nogle børn, unge og familier om, hvorvidt tolken overholder sin tavshedspligt, særligt blandt ikke-vestlige borgere og/eller hvis familiemedlemmer anvendes som tolk. Hvis en ægtefælle eller et familiemedlem agerer tolk, kan det hæmme samtalen. Særligt i forbindelse med æresrelaterede konflikter er der en risiko forbundet med at anvende familiemedlemmer og bekendte fra familiens netværk som tolke. Hvis ægtefællen eller familien deltager i en samtale og agerer tolk, kan dette forhindre opsporing af fx vold, herunder æresmotiveret vold.

Brug af tolk

Når du bruger tolk og oplever misforståelser i dit samarbejde med familien, skal du være opmærksom på, om du og tolken har en fælles forståelse af eksempelvis centrale faglige begreber. Nogle ord og særligt faglige begreber kan være svære at oversætte direkte eller kan have andre betydninger på modersmålet. Du bør være opmærksom på de mest almindelige tolkefejl, som handler om omfortolkninger og manglende tolkning af udsagn. Afstem derfor altid med tolken, at der skal oversættes direkte, og at tolken skal gøre dig opmærksom på, hvis der sker omfortolkninger. Fejltolkningen kan ske begge veje - både når tolken skal oversætte dine ord til modtageren, og også når det er dig, der er modtageren.

Eksempel

Brug af tolk

Fejltolkning af børne- og ungerådgiverens spørgsmål

Fejltolkning af moderens svar på spørgsmålet

Børne- og ungerådgiver spørger moderen: “Har I bemærket noget anderledes hos jeres søn på det seneste?”

Tolken oversætter til moderen:

“Har I oplevet, at jeres søn har det dårligt?”

Tolken oversætter til moderen:

“Har I bemærket noget anderledes hos jeres søn på det seneste?

Mor svarer på sit modersmål:

“Nej, han har ikke været syg.”

Mor svarer på sit modersmål:

“Ja, han har været trist i flere uger. Han græder om aftenen og siger, at han ikke vil gå i skole, da de andre børn driller ham og han ikke har nogen at lege med i klassen. Derudover sover han dårligt om natten, han vågner flere gange og har mareridt.”

Tolken oversætter til børne- og ungerådgiveren: “Nej, hendes søn har ikke været syg.”

Tolk oversætter til børne- og ungerådgiveren: „Mor siger, at han er trist og ikke vil gå i skole, da han ikke har nogen at lege med. Han sover dårligt.”

En børne- og ungerådgiver modtager en underretning fra en skole om en 9-årig dreng, der er blevet mere indelukket i klassen og har svært ved at koncentrere sig og ser ud til at mistrives. Børne- og ungerådgiveren mødes med moderen, hvor en tolk er til stede, da moderen ikke taler dansk.

Nedenstående er to eksempler på fejltolkning.

Det er vigtigt at afsætte god tid til en samtale med tolk. En huskeregel er, at samtaler med tolk tager mindst dobbelt så lang tid som samtaler uden tolk. Du skal derfor overveje den informationsmængde, der skal videregives i forhold til, hvor meget tid der er til rådighed og barnet og/eller forældrenes forudsætninger for at tage imod og forstå informationerne. Se det eksemplificeret herunder.

Informationsmængde

Etnisk dansk

100^%^

80^%^

Tid (minutter)

Anden etnisk

dansk talende

Anden etnisk

tolkebehov

Anden etnisk

Analfabet

tolkebehov

10

40

20

60

Brug af tolk

Når du har samtaler med en tolk, er det afgørende at sikre, at I har en fælles forståelse af det, som skal tolkes. Nedenstående er en række opmærksomheder, du bør overveje før, under og efter dine samtaler med brug af tolk:

Før samtalen

Under samtalen

Efter samtalen

Brug af tolk

Efter samtalen

Hvis der er planlagt flere samtaler, kan der eventuelt aftales tid for næste samtale, inden tolken går - så er der større chance for, at den samme tolk kan komme igen

Brug fem minutter på at evaluere samtalen med tolken efter mødet

Tolkens telefonnummer må ikke udleveres til familien uden tolkens tilsagn

Under samtalen

Indled altid med at:

Give deltagerne mulighed for at hilse på hinanden, inden samtalen starter

Præsentere dig selv og tolken

Fortælle om tolkens og din egen tavshedspligt

Fortælle om tolkens opgave under samtalen, herunder at alt, hvad der bliver sagt, vil blive oversat

Skabe ro og vær tydelig omkring rammerne for samtalen og undgå forhørslignende fremgangsmåder

Under samtalen bør du have opmærksomhed på at:

Have god tid til samtalen – og forholde dig lyttende og rolig

Tale direkte til familien/barnet og holde øjenkontakt med dem – ikke tolken

Tale langsomt, i korte og klare sætninger, der rummer én information pr. sætning

Bruge rette ordvalg: Brug ikke slang, ironi, humor og metaforer – brug de ordvalg og forklaringer, du har forberedt dig på

Brug eventuelt illustrationer eller tegninger til forklaring

I særlige situationer kan tolken agere en slags ‘kulturel brobygger’ ved at redegøre for kontekst eller give baggrundsoplysninger – det kan ske i kontrollerede situationer med tolke, man kender godt

Sikre dig, at tolkningen sker uden tolkens gætterier, formodninger eller fordomme – dette kræver god forberedelse med tolken

Afslutte samtalen med et resumé af samtalen og de aftaler, der er indgået – gentag og tjek gerne, at forældre/barn har forstået og er enige i de konklusioner, I er nået frem til

Hvis du fornemmer, at tolken er i tvivl eller ikke kan oversætte:

Spørg ind, hvis du fornemmer samtalen ikke forløber, som den skal, eller familien svarer overfladisk og upræcist – afklar årsagen

Hold øje med tolkens reaktion, tvivl er ofte tydelig i mimik

Afslut samtalen, hvis du finder det nødvendigt

Før samtalen

Din egen forberedelse kan indeholde:

Medregn ekstra tid til samtalen, da alt skal tolkes; det tager ca. dobbelt så lang tid at foretage en samtale med tolk

Overvej, om tolken kan have en relation til familien, der tolkes for; brug aldrig tolk, som ikke er neutral

Det kan være en fordel, at den samme tolk bruges til den samme familie hver gang

Overvej, hvilke ord og forklaringer du vil bruge - vær bevidst om dit ordvalg, så du sikrer en fælles forståelse

Tilpas kommunikationsformen til den samtale, du skal have – ofte er det hensigtsmæssigt, at tolken er fysisk til stede, i andre tilfælde kan telefontolkning eller videotolkning være mest hensigtsmæssigt

Forbered dig på eventuelt at bruge illustrationer eller tegninger til forklaring

Din forberedelse med tolken kan indeholde:

Rammesæt tolkens rolle inden samtalen: Orientér tolken om tavshedspligten forud for mødet

Sørg altid for at holde barnet, den unge og familien så anonym som muligt over for tolken

Afklar tolkens og din egen rolle. Tolken skal være neutral, oversætte alt og oversætte direkte hvis muligt

Aftal med tolken, at tolken fortæller dig, hvis han/hun uddyber eller omformulerer, eller hvis han/hun ikke forstår eller kan finde passende ord

Aftal med tolken, hvordan I to interagerer, hvis der opstår tvivl - fx hvordan I signalerer til hinanden

Sikr dig, at tolken og familien taler samme sprog og dialekt

I denne afsluttende refleksionsøvelse inviteres du til at tænke over din egen faglige tilgang og jeres praksis på arbejdspladsen. Brug spørgsmålene til at sætte ord på dine erfaringer, behov og idéer - enten individuelt eller i dialog med kollegaer.

Spørgsmål 1: Personlig tilgang

Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal bruge tolk i samtaler med børn, unge eller familier? Er der noget du kan gøre mere eller mindre af for at optimere tolkesituationen?

➡️ Skriv dine tanker ned og del dem med en kollega eller i teamet

Spørgsmål 2: Fælles praksis

Har I en fælles faglig praksis for arbejdet med tolk på din arbejdsplads?

➡️ Drøft med dit team: Hvad kan I gøre som arbejdsplads og kollegaer for at forbedre tolkesituationen?

Brug af tolk

Brug af tolk

DEL 1

Bring din faglighed i spil: Hvad ville du gøre i denne case?

Formålet med denne case er at understøtte din refleksion over, hvad du ville gøre i sager med børn og unge og familier med ikke-vestlig baggrund i udsatte positioner.

Vi anbefaler, at du har taget alle de faglige moduler i e-læringsforløbet før casen, men du kan også kaste dig ud i den og så vende tilbage til modulerne, når du bliver i tvivl eller mangler viden.

Casen er fiktiv, og du får undervejs ikke et facit på, hvad der er det rette at gøre ift. den beskrevne situation. Sigtet er at sætte gang i dine faglige overvejelser om, hvordan du kan sætte en styrket integrationsfaglighed i spil i dit sociale arbejde. Du kan arbejde med casen alene, eller I kan drøfte den som team eller afdeling, for at få belyst, hvordan I hver især håndterer samarbejdet med familier med ikke-vestlig baggrund. På den måde kan casen bidrage til jeres dialog om, hvad der kan være svært i disse sager.

Din rolle i casen I casen er du børne- og ungerådgiver i en familieafdeling i en kommune, hvor du møder den fiktive pige Amina og hendes familie. Du tages igennem hendes sag, hvor du oplever en række udfordringer, som kan give anledning til faglige overvejelser hos dig.

Casen omhandler den indledende del af sagsbehandlingen og har fokus på, hvad du som børne- og ungerådgiver skal være opmærksom på, og hvilke forskellige juridiske og socialfaglige hensyn der kan være relevante i sager med børn og unge med ikke-vestlig baggrund.

Tryk på boksen nederst til højre for at komme til Del 1.

Se videoen: Gladsaxe Kommune – Case, del 1.

I underretningen præsenteres vi for en række bekymringer vedrørende pigen.

1. Hvad bliver du særligt bekymret for eller nysgerrig på?

HUSK: Det, vi tror, vi ved om barnet eller familien, kan forhindre os i at være nysgerrige. Undersøg din tvivl og arbejd med flere hypoteser.

2. Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, inden/når du inddrager pigen?

HUSK: Til brug for en vurdering af en underretning kan der finde en samtale sted med barnet uden samtykke og tilstedeværelse af forældremyndighedsindehaveren, når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for en æresrelateret konflikt, herunder negativ social kontrol jf. § 137, stk. 2 i barnets lov. Overvej altid, hvordan du bedst inddrager barnet - herunder forbereder barnet på samtalen.

3. Er der noget, du skal være særligt opmærksom på, inden/når du kontakter forældrene? Er der grund til ikke at tage kontakt til forældrene? HUSK: Overvej altid, om der er tale om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter i sagen, allerede når du modtager en underretning. Dette da du i forbindelse med din efterfølgende screening skal tage stilling hertil og har pligt til at lave en risikovurdering, inden du inddrager forældre og netværk, hvis du vurderer, at der er tale om en sag om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter jf. § 18, stk. 3 i barnets lov.

HUSK: Kommunen er forpligtet til at have et beredskab til at forebygge, opspore og håndtere negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt børn, unge og deres familier jf. § 15, stk. 3 i barnets lov.

DEL 1

DEL 2

Se videoen: Gladsaxe Kommune – Case, del 2.

I samtalen med forældrene er der flere informationer, der måske/måske ikke er relevante for sagen.

1. Hvilke overvejelser gør du dig om familiens livsform og værdier på baggrund af samtalen, og hvordan vil du forholde dig til deres udsagn om deres kultur?

HUSK: Alle familier vil være præget af en række forskellige forhold, der - ligesom værdier - får betydning for deres livssyn. Det kan være forhold som kultur, religion eller uddannelse, der kan præge mennesker. Som fagperson bør du interessere dig for forældrenes og måske også den udvidede families syn på fx kønsroller og børneopdragelse.

2. Hvilke andre forhold vil du undersøge? Hvordan tolker du forældrenes adfærd og roller?

Husk: At være opmærksom på forhold hos søskende.

3. Er der noget fra samtalen, som er særligt relevant at få pigens ord og perspektiv på?

HUSK: Barnets eller den unges holdninger og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold jf. barnets lov § 5, stk. 3.

DEL 3

DEL 2

Se videoen: Gladsaxe Kommune – Case, del 3.

Der er nye informationer i sagen - denne gang fra pigen selv.

1. Undervejs i samtalen beder pigen om en lille pause, så hun lige kan trække lidt luft og nå på toilettet. Det giver dig anledning til at overveje, hvad den sidste del af samtalen skal bruges til. Hvad vil du gerne tale med pigen om afslutningsvis?

HUSK: Brug det tilstræbte indefra-perspektiv og forsøg at sætte dig selv i barnets sted og overvej, hvad du gerne vil have (mere) viden om. Undgå at ”lytte som sædvanligt” ved at sætte parentes om det, du allerede ved, og i stedet åbne dig for det, barnet giver udtryk for. Vær også opmærksom på, at pigen ikke nødvendigvis selv ser det hele billede. Ved at plante et frø og vise, at du har kendskab til forskellige dilemmaer, man kan stå i som ung pige i hendes situation, lader du døren stå åben, så hun kan række ud, hvis der sker en udvikling i hendes situation.

2. Efter dine samtaler med forældrene og pigen på baggrund af underretningen fra skolen er det blevet tid til at lave en screening efter barnets lov § 18.

2.a Hvad vurderer du, at problemstillingen giver anledning til:

A) Problemstillingen kræver ikke yderligere afdækning af pigens støttebehov

B) Der skal laves en afdækning af et eller flere forhold af betydning for pigen

C) Der skal laves en børnefaglig undersøgelse af pigens støttebehov

HUSK: Ved meget komplekse og alvorlige vanskeligheder i familien skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse jf. barnets lov § 20, stk. 1. Der kan efter omstændighederne være tale om en alvorlig og kompleks sag ved bekymring for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

2.b Vurderer du, at der er tale om en sag om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter?

HUSK: Du skal ved screeningen vurdere, om der er tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol. Hvis du vurderer, at det er tilfældet, har du pligt til at foretage en risikovurdering inden barnet eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen jf. § 18, stk. 3.

DEL 4

DEL 3

Se videoen: Gladsaxe Kommune – Case, del 4.

Sagen har nu taget en drastisk drejning.

1. Hvad kan ligge bag forældrenes modstand mod, at der skal udarbejdes en afdækning, og deres manglende tillid til dig og kommunen? Hvad kan du gøre for at opbygge tillid?

HUSK: Misforståelser og modstand i samtaler bunder ofte i, at vi utilsigtet taler forbi hinanden, fordi vi ikke er opmærksomme på, at vi forstår situationer forskelligt. Når du som fagperson arbejder med familier med ikke-vestlig baggrund, er det derfor vigtigt, at du har øje for eventuelle kulturelle, religiøse og normværdimæssige forskelle, som kan have indflydelse på din tilgang og rådgivning til borgeren og betydning for borgerens oplevelse af din rådgivning og jeres samarbejde.

2. Hvad taler for og imod, at der i forbindelse med screening af de nye oplysninger nu skal laves en risikovurdering, som barnets lov kræver i sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter jf. § 18, stk. 3?

HUSK: Ved en risikovurdering forstås en vurdering af, om barnet eller den unge er truet - herunder om barnet eller den unge risikerer at blive udsat for negativ social kontrol, vold, tvangsægteskab, frihedsberøvelse eller en genopdragelsesrejse, som er til skade for barnets eller den unges sundhed og udvikling.

HUSK: Du kan få hjælp til risikovurderinger fra det nationale korps af sikkerhedskonsulenter.

DEL 4